mandag den 29. juni 2009

Norge på tværs Dag1 - først med båd...


Lørdag morgen kl.7 sejlede vi først til Kjøpsvik hvorfra vi skulle gå med Reidar (turnuslæge i Kjøpsvik), Morten og Lise på tværs over Norge. Fra Kjøpsvik havde Morten arrangeret tur videre med båd ind i bunden af Tysfjorden, som skærer norge på tværs. Fra en gammel vand-kraftstation gik turen først 500 meter op langs en gammel vej til dæmningen, hvorfra vi skulle vandre 19 kilometer ind til svenske-grænsen. Turen er en gammel rute samerne har brugt i århundreder, som går fra Norge over Sverige til Finland.

















Norge på tværs Dag1 - så til bens...




Efter den første stigning gik det roligt ind i ødemarken... Over vand og under klipper... Turen var fint mærket og heldigvis var der bygget bro over de største vandløb, så vi slap for at skulle vade over! Det mest udfordrende var at finde sikre partier på den sne og is, som stadig dækker store dele af søer og bække... Den Norske Turistforening har bygget mange hytter over hele landet - om det var en sådan vi kom forbi er lidt usikkert, her nedenfor er den i noget dårlig stand ;-)



























Norge på tværs Dag1 - så i luften ;-)




Ca. 1,5 time fra målet nåede vi op i 800 meters højde - nedenfor pauses der før den sidste del af turen og synet af isbreen - helårsisen - som ligger på toppen af fjellet nydes i fulde drag!















Ud på eftermiddagen kom vi frem til den hytte hvor vi skulle overnatte, 7,5 times vandring med fuld oppakning! Den sidste time måtte vi over snedækket og det tapper kræfterne når man konstant synker 10-20 cm ned - eller endnu værre, falder i et hul under sneen som er smeltet væk langs klipperne nedenunder! Vel fremme lå Norges mest veludrustede turist-hytte, plads til 12 overnattende og fuld udstyret med kogegrej, møblement - og en basstu, altså sauna! Sådan! Kun en 30-40 mennesker finder frem til hytten hvert år, så vi var åbenbart i eksklusivt selskab! - Efter aftensmaden og et par glas rødvin besluttede vi os for at gå de sidste 500 meter op til grænsen... Ikke alle nåede dog frem, da saunaen havde utrolig tillokkende effekt på den feminine del af selskabet ;-) Nedenfor er det derfor Reidar og Morten som sætter flaget i grænseposten...










Norge på tværs Dag1 Finsk Sauna!!!

Man bliver noget ør i hovedet af midnatssolen... Sauna turen foregik vel ca. kl23 - og det er vel egentlig mest fordi solen står bag en sky, at det ser ud som om det er aften! Pigerne har lige været ude i sneen efter en tur inde og afslutningsvis måtte alle en tur i smeltevandet for at køle ned... Morten ligger inde med dokumentationen, som nok skal komme! Nedenfor sidder vi i hytten bagefter omkring midnat, vel opfriskede efter sauna-turen!








Norge på tværs Dag2 - vågner i tågen!!

Alle vågnede udhvilede efter en magisk nats søvn klar til at tage turen tilbage i strålende solskin... NOT! Lidt slidte og trætte, men ved godt mod, måtte vi sande at en styg tåge havde sænket sig over hele området og regnen silede sagte ned... Hvem der dog bare havde haft en ekstra dag fri og kunne fyre op i saunaen og sidde der hele dagen ;-) Heldigvis kunne vi følge sporene i sneen tilbake til stien som var mærket op med varder. Det blev til en hel del spejden og vandren rundt undervejs for at finde frem til næste varde - efter et par time fandt vi en turisthytte som havde været beboet natten i forvejen og var varmet op da vi kom frem, hvor vi kunne nyde en tiltrængt middagspause inden vi måtte videre!





Norge på tværs Dag2: Morten finder guld!

Da vi havde gået næsten 5 timer på hjemturen i regn og tåge var de fleste blevet godt slidte og våde! Vi havde 1 time igen, men 3 timer før båden skulle komme for at hente os... Det var med noget panik at vi så frem mod, at skulle stå 2 timer på kajen og vente i regnvejret på båden! Som et lykketræf støder vi på en ulåst turist-hytte fyldt med brænde og inden længe buldrer ilden og varmen breder sig! Morten gik igang med at undersøge stedet og fandt en efterladt pose vaffel-mix... helt konge!! En pandekagedej blev bikset sammen og vi kunne sidde inde og nyde regnvejret i ventetiden med varme pandekager og ild i pejsen!





Tak for en god tur :-D





mandag den 22. juni 2009

Kite-træning


Wax on - wax off! Træning, træning! Vi har lånt Mortens træningsdrage, så det er bare med at få nogen flyvetimer i hænderne! Det er ikke helt enkelt at både fotografere og flyve kiten, men jeg tager det som et udtryk for en vis progression at jeg fik det til :-)

Egtved pigen - på norsk!


Louise har været udlånt hele weekenden til øvning med Steigen Sagaspil... Signe er høvdingedatter og forelsket i den lokale Steigen-fyr Hagbard, men hendes far lover hen bort for guld og magt til en høvdingesøn fra Lofoten... Jeg nåede ikke at se slutningen, men kan forstå det drejer sig om en tragedie :-( Sagaspillet er en gammel tradition her i Steigen som opføres hvert 2. år. Hovedrollerne indtages af kende skuespillere fra norges med populære soap-serie, det er der stil over! Det spilles i et udendørs amfi-teater, hvor monologerne giver ekko i fjeldvæggen! Louise ses nedenfor nr. 2 fra højre i første række med hals-klud. Nr. 1 fra venstre med jeans-shorts og hvid t-shirt er louises vejleder og chef her på lægekontoret...





Kråktind - søndagstur?


Tur på Kråktind med Guttorm! Fine forhold - stort set ingen vind, hvilket jeg var glad for, da vi kom til de mest udsatte partier (se midterste billede!)... Ca. 1050 meter op, hvor vi mødte en flok rensdyr på vejen med nyfødte kalve! Hyggeligt! Guttorm er en fremragende guide, så vi kom op og ned i god behold!
















søndag den 14. juni 2009

Kitesurfing i Brennvika



Efter en lang padletur igår og god mad og rødvin stod den på udforskning af kite-mulighederne i Steigen! Morten er helt genial når det kommer til den slags adventures!! Desværre var der vældig lidt vind, men det blev da til nogen ture rundt i bølgerne! Et nybegynder-stunt er at køre kiten ned i "powerzonen", så den får al vind direkte ind i sig - maksimal trækkraft - hvilket jeg selvfølgelig også formåede at få mig rodet ud i: Man bliver hevet 10-20 meter på få sekunder med næsen først og uden kontrol! Der findes en "nødbremse" på kiten, så det er bare om at hive i snoren, så kiten mister pusten og falder til jorden!! Efter det fik jeg strenge instrukser fra Morten om ikke at forsøge mig med brættet under fødderne før jeg havde fået styr på de helt basale ting ;-) Hehe - fantastisk oplevelse!!!

Brennvika kite...
















Besøg fra Narvik



Endelig fandt nogen vejen til Steigen, hehe :-D Lise og Morten bookede sig ind her i weekenden til udforskning af friluftslivet i Steigen! Vi var så heldige at Louise og jeg kunne låne kajakker af "Bjorulf" på Røssøya, så vi padlede ud fredag aften kl21. Vi havde egentlig planer om at ligge i telt, men da vejret holdt sig så fint, faldt alle udmattede om i græsset efter 2 timers padling, et godt måltid og 2 kopper rødvin!! Vågnede op i nydelig solskinsvejr og padlede rundt blandt holmene udenfor Engeløya. Enhver ornitolog ville have klappet begejstret i hænderne, da vi så flere havørne helt tæt på og padlede ind i en koloni med lundefugle (søpapegøjer?), alke-konger og rødterner. En rødterne som forsøgte at stikke af fra sine kolleger med en mundfuld mad, antog os for at være en drivende ø, og først da den var ca. 20-30cm fra Lises hovede besluttede den sig for at det nok ikke var en smart sted at lande!
















onsdag den 10. juni 2009

Tur på skydebanen!


Tur på skydebanen i Lakså igår aftes! Efter vel overstået teori-eksamen skulle de praktiske færdigheder øves på skydebanen! Først en generel introduktion til alle her nedenunder hos Kjetil vores jæger-lærer!


Nedenfor her er det skydning med salon-gevær kaliber 22. Man aner i det fjerne skydeskiven. Til høyre for skytten ses en lille skærm, hvor man digitalt får overført resultatet, veldig moderne! Topscoren efter indskydningen for mit vedkommen var 46 point ud af 50 på 5 skud, så det var ikke helt dårligt endda ;-)


Bagefter til det rigtig sjove - lerdueskydning! Det er action! Man skal følge lerduen fra den kommer ud af huset og når man lige akkurat overhaler duen med sigtet så trækker man! Det er for øvrig en fuldtræffer på billedet herunder, men det ses desværre ikke så godt på billedet...
















tirsdag den 9. juni 2009

Louise passer legevagten...


Det kan af og til være en fordel at bo i et tyndt befolket område - der er ikke så mange, der skal til lægen! Louise passer legevagtstelefonen, mens der er gang i grillen!

fredag den 5. juni 2009

Re-Sepp-ten!



Opskriften er klar!

KOM SÅ DANMARK!!!



Så er vi klar til imorgen!!!  Zlatan släng dig i väggen!!!  Kom så Olsen - nu skal vi ha' den sejr vi blev snydt for sidste gang!!!