fredag den 14. august 2009

Fisketur med Guttorm...



Ugen har gået på hæld og vi har i dag haft sidste dag på kontoret. Med vemod forlader vi nu Steigen efter et halvår med mange oplevelser! Vi var på fisketur med vores kollega Guttorm i forgårs og fangede en masse dejlig småsej. Igår havde vi besøg af onkel Kjell og Helen og det blev til en herlig aften med frisk fisk!
Næste kapitel bliver Malmø, men først en uges ferie på Lofoten med Line og Jakob! Ses tilbage i civilisationen ;-)


Bryllup i Skærgården...

I weekenden var vi inviterede til bryllup af Ullis og Richard ved Fiskebäckskil lidt nord for Gøteborg. I ægte svensk stil (?) var der påbudt kjole og hvidt til aftenselskab - herligt! Vejret var med det kære brudepar og en dukkert blev det også tid til inden kirke, sejltur i skærgården og herlig skærsommernatsfest ;-) Stort tillykke!




En ordentlig klippert!

På tur til brullup i weekenden blev vi overraskede over en passager, som også skulle med båden til byen. Verdens-rekord-helleflynderen (http://jp.dk/udland/article1774489.ece), var en gammel stodder med 3-hjerteinfarkt bag sig og for afmagret til, at kunne spises og bliver derfor udstoppet i Trondheim - turen derned startede altså med bådturen til Bodø, hvorfra den skulle flyves videre...

onsdag den 5. august 2009

Billeder fra Sverre..

Sverre fik nogle fine billeder med sit kamera i weekenden... Billedet ovenfor er fra hulen, hvor vi tændte bål for, at varme os mens vi fik noget at spise... Nedenfor nogle action-billeder fra toppen af Kråktind, hvor der var rigelig med plads og tid til at forlyste sig lidt og få adrenalinen mere op ;-)










søndag den 2. august 2009

Weekend med Sverre...


Efter ferie og 80-timers uger på jobbet var det rart endelig at have en weekend uden arbejde! Vi havde teamet op med Sverre fra Hustoft - kendt fra "Speedflying in Steigen" - og det blev til huletur igår. Dybt ned i Mordors miner... Idag var vi en tur på Kråktind og bagefter badetur på Brennviks-stranden!

Billeder fra hulen, hvor vi måtte tænde bål for at holde varmen, da vi var gået vild... Dvs. vi gik os næsten vild, men selvom vi ikke fandt den rigtige vej, fandt vi dog ud igen ;-) Nederst en lille video fra dagens aktiviteter...