Louise er taget til Stockholm med "tøserne", så jeg måtte idag drage afsted uden legekammerat. Bilen blev fyldt med kite-udstyr og så ellers ud for at se om det skulle være muligt, at få noget vind under vingerne...
Jeg kørte sydpå mod Skanör, da vores lokale surfbutik havde antydet, at her skulle ligge nogle fine steder. Det eneste jeg så var ridende småpiger på markerne og en masse fiskebåde og -broer, som ikke så særligt indbydende ud, at kite rundt iblandt. Humøret var lavt. Da jeg kom tættere på havnen i Skanör, så jeg dog denne blå kite og et stort smil begyndte, at formes. Da jeg jo ikke er den mest erfarne kiter (har jeg nogen erfaring overhovedet???), var jeg lidt bekymret over vinden, men manden med den blå kite var ganske positiv og overbevisende! Det blev til 4 timers ruskning op og ned i vandet, men op kom jeg da nogle få gange - oh, what a feeling!! Er fuldstændig mørbanket - fra top til tå - men smiler stadig! Er der mon vind imorgen?
Hmmm... Når katten er ude?
1 kommentar:
Kære Troels
Det kan måske være en trøst, at om du hverken bliver super kitesurfer eller professor i hjertemedicin, så må du kunne blive noget med at lave blog'er. Det er rigtigt underholdende at følge. Og måske skulle du lige rydde lidt op på badeværelse inden..... Kærlig hilsen Ulla
Send en kommentar